• Ellemann-Jensen får vicedirektørstilling i Dansk Erhverv

    ソース: BDK Finans / 25 11 2024 04:03:40   America/Chicago

    Godt et år efter, at Jakob Ellemann-Jensen stoppede i politik, har han fundet sig et nyt job. Den 51-årige tidligere formand for Venstre skal være ny vicedirektør i Dansk Erhverv. Det fortæller erhvervsorganisationen i en pressemeddelelse. Jakob Ellemann-Jensen får et ansvarsområde, der spænder bredt. Lige fra digitalisering og teknologi, det internationale område, for rådgivning, medier og finans samt forsvar og beredskab. - Dansk Erhverv er en vigtig og vægtig stemme, som indtager en central rolle i den samfundspolitiske debat. - Jeg glæder mig voldsomt til at bidrage fra en ny vinkel med at sikre danske virksomheder de bedst mulige vilkår, for at skabe vækst og global handel i en ny geopolitisk verdensorden, siger han om sit nye job. Jakob Ellemann-Jensen var formand for Venstre, da partiet efter det seneste valg dannede regering med Socialdemokratiet og Moderaterne i slutningen af 2022. Ellemann-Jensen blev ved den lejlighed både forsvarsminister og vicestatsminister, men i begynden af 2023 blev han sygemeldt med stress. I august samme år vendte han tilbage, men i oktober var det endegyldigt slut, da han valgte at stoppe helt i politik. Inden sin politiske karriere arbejdede Jakob Ellemann-Jensen for PwC, IBM og GN Store Nord. Han har også gjort karriere i hæren, hvor han blandt andet var udsendt til Bosnien-Hercegovina. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/ellemann-jensen-faar-vicedirektoerstilling-i-dansk-erhverv
シェアする